OVERFLADEGUIDE

Fjern alger fra havemøblerne

Havemøbler, der står ude hele sæsonen, samler hurtigt grønne belægninger. Algrent gør dem som nye igen uden at skade materialet – uanset om det er teak, metal, plast, rattan eller komposit.

Behandlingen tager kun en formiddag, og beskyttelsen holder i op til 5 år. Kortere beskyttelsestid på skyggefulde steder eller under træer.

Sådan behandler du havemøbler trin for trin

Fortynding: 1:15 (standard). 1 liter koncentrat giver 16 liter brugsopløsning – rækker til ca. 80 m².

  1. Overfladen skal være tør. Ingen regn forventes inden for 12 timer. Temperatur 0-25°C.
  2. Bland Algrent med vand i forholdet 1:15.
  3. Påfør med tryksprøjte, svamp eller pensel – ca. 0,2-0,25 l/m².
  4. Almindelige møbler: vent mindst 24 timer.
  5. Højglansoverflader eller plastmøbler: skyl efter maks. 12 timer.
  6. Skyl med vand. Børst døde alger væk. Brug brun sæbe til resterende snavs.

Belægningen dræbes inden for 12 timer. Beskyttelsen holder op til 5 år mod ny belægning. Blegner ikke og skader ikke overfladebehandlingen.

Fungerer på: Træ (teak, eg, fyr), metal, plast, aluminium, rustfrit stål, rattan og komposit.

Sikkerhed: Brug beskyttelseshandsker og beskyttelsesbriller. Biologisk nedbrydelig – sikker for kæledyr, når overfladen er tør.